Log ind   |  
Kontakt Vandværket Minimer
Greve Vandværk A.m.b.a. 
Håndværkerbyen 1 
2670 Greve  Tlf. :  43 90 81 00
Mail: gv
@grevevand.dk

 

 

 

Vandspild ved utætheder Minimer


Der er lovgivningsmæssigt fastsat regler for, hvorledes sådanne sager skal behandles, samt hvornår Vandværket kan eftergive vandafgiften. Vandspild kan kun eftergives hos private forbrugere. Når vi modtager henvendelse fra forbrugeren, fremsendes en formular, som skal udfyldes af såvel forbrugeren samt den VVS-installatør, der har udbedret skaden. På baggrund af de oplysninger, vi modtager, vurderer Vandværket sagen. Formularen kan også hentes
her.

Såfremt vandspildet skyldes en synlig installation, eftergives vandafgiften ikke. Skyldes vandspildet en skjult installation, som forbrugeren er uforskyldt i, og er skaden udbedret efter forskrifterne, kan vandafgift udover normalforbrug eftergives, der tillægges dog en ”selvrisiko” på 300 m³. NB: Ved brud på jordledninger, der er udført i jern, skal en ny jordledning udføres i godkendt materiale, for at eventuelt fremtidigt vandspild på jordledningen eftergives.

En stor del af utæthederne er først blevet opdaget i forbindelse med, at Vandværket modtager måleraflæsning ved årsskiftet og derved opdager det usædvanlige store forbrug. Det anbefales, at man med jævne mellemrum læser måleren af. Vandværket har lavet en oversigt til notering af månedlige aflæsninger, der udsendes hvert år sammen med regningen i februar måned. Oversigten kan også hentes her.

Vandværket anbefaler, at man jævnligt kontrollerer sin vandinstallation ved hjælp af vandmåleren. Gør følgende:

-   Når der ikke bliver brugt vand i huset, skal stjernehjulet på måleren stå HELT stille. Brug et par minutter på at konstatere det.

-   Hvis stjernehjulet løber rundt, og der ikke bliver brugt vand i huset, indikerer det, at der er vandspild. Undersøg om der er haner, der drypper,  eller toiletter, som løber. Er dette tilfældet, så kontakt en VVS-installatør.

-   Vær desuden opmærksom på vedvarende sydende lyde i installationen. Det kan være tegn på, at man har en utæthed et sted i vandinstallationen.


Copyright Rambøll Danmark A/S