Ordbog over fagtermer
Find de mest brugte fagtermer og udtryk her. ...Under opbygning...
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V X Y Z Æ Ø Å
A
Ammonium
Ammonium, NH4+ Forekomst af ammonium kan være tegn på forurening, men har ofte andre årsager. Råvandets ammoniumindhold vil ved korrekt vandbehandling omsættes via nitrit til nitrat under ret stort iltforbrug og medvirken af mikroorganismer. I rentvand i kemisk balance bør der ikke forekomme ammonium, da en eventuel ufuldstændig omsætning vil fortsætte ukontrolleret på ledningsnettet med blandt andet nitritdannelse til følge. Hvis vandet ikke filtreres på vandværket, kan ammoniumindhold op til 0,50 mg/l accepteres, men nitrit skal i så fald kontrolleres på ledningsnettet. Ved vandbehandling med filtrering er kravet: Afgang, værk: Max. 0,05 mg NH4/l. Ledningsnet: Max. 0,05 mg NH4/l.
Aggressiv kuldioxid
Aggressiv kuldioxid, CO2 Aggressivt grundvand ‐ med indhold af aggressiv CO2 ‐ forekommer især i Jylland, hvor jorden er kalkfattig samt i overfladevand med lavt saltindhold. Fælles for begge vandtyper er lav hårdhed og pH. Vandet skal behandles, så det færdige vand ikke indeholder aggressiv CO2, som kan virke tærende på jern og beton. Derimod kan vandet godt indeholde en vis mængde fri kuldioxid, der medvirker til at give vandet en frisk smag. Mængden er i øvrigt afhængig af ligevægten bikarbonat/karbonat og pH. Afgang, værk: Max. 2 mg aggressiv CO2/l (ikke målelig). Ledningsnet: Max. 2 mg aggressiv CO2/l (ikke målelig).
Arsen (As)
Giftigt grundstof. Geologisk naturligt forekommende. Kan fjernes ved filtrering gennem jernfilter. Indgår i den regelmæssige kontrol for uorganiske sporstoffer og i boringskontrol.
Aromatiske kulbrinter
En gruppe af stoffer, der bl.a. stammer fra benzin-, olie- og tjæreprodukter – fx olie- og gasproduktion, asfaltproduktion, træimprægnering og affaldsdeponering.
B
Barium (Ba)
Metallisk grundstof, som ligner calsium og strontium. Indgår i boringskontrol.
Højst tilladelige værdi: 700 µg/L
Benz(a)pyren
Se PAH.
Benzen
Tilhører gruppen af monoaromatiske kulbrinter, også kaldet BTXN. Benzen er kræftfremkaldende og findes i forbindelse med forureninger fra benzintanke og forskellige industrier.
Højst tilladelige værdi: 1 µg/L
Bikarbonat/Hydrogenkarbonat (HCO3-)
Giver vandet en hårdhed, der nedsættes ved kogning. Bikarbonat udfældes som kedelsten. Den del som fjernes ved kogning kaldes den forbigående hårdhed (den del af calcium og magnesium som svarer til hydrogenkarbonaten).
Den beregnes ud fra indholdet er calcium og magnesium og oplyses normalt i den udvidede kontrol. Bikarbonat har desuden en pH-stabiliserende effekt.
Indholdet af bikarbonat bør være over 100 mg/L.
Bly (Pb)
Tungmetal, Normalt er bly ikke et stof, som findes i grundvandet, da det bindes i jorden under normale forhold. Hvis der er skydepladser eller andre særlige forhold, kan stoffet indgå i analysekontrollen. Større vandforsyninger skal regelmæssigt analysere for bly.
Højst tilladelige værdi:
- ved indgang til ejendom: 5 µg/L
- ved forbrugers taphane: 10 µg/L
Bor (B)
Metalagtigt grundstof. Geologisk naturligt forekommende. Bor er indikator for påvirkning af spildevand, men forekommer også i høje koncentrationer ved påvirkning af saltvandsindtrængen eller aflejringer. Indgår i den regelmæssige kontrol for uorganiske sporstoffer og i boringskontrol.
Højst tilladelige værdi: 1000 µg/L
Bromat
Bromat er et halogenholdigt omdannelsesprodukt. Der måles kun for bromat ved desinfektion med klor, ozon eller lignende stærkt iltende stof.
Højst tilladelige værdi:
- ved afgang vandværk: 10 µg/L
- ved indgang til ejendom: 10 µg/L
C
Clostridium perfringens:, herunder sporer Clostridium perfringens er en sporedannende tarmbakterie, der ved forekomst indikerer en ældre fækal forurening. Parameteren skal kun bestemmes ved overfladevandspåvirkning. Afgang, værk: i.m. pr. 50 ml (ikke målelig). Ledningsnet: i.m. pr. 50 ml (ikke målelig).
Coliforme bakterier
Denne gruppe bakterier er som regel ikke sygdomsfremkaldende i sig selv, men trives de samme steder som de sygdomsfremkaldende bakterier og kaldes derfor ”indikatorbakterier”. Påvisning af coliforme bakterier tages som et tegn på forurening, og ved forekomst skal der foretages yderligere undersøgelser.Afgang værk: i.m. pr. 100 ml. (ikke målelig). Ledningsnet: i.m. pr. 100 ml. (ikke målelig)
Chlorid: kan i koncentrationer over 300 ml/L give smagsproblemer.
Calcium(Ca): er en hårdhedsdanner sammen med magnesium, og der stilles ikke separate krav, men en bemærkning i bekendtgørelsen: "Indholdet bør ikke overstige 200 mg/l".
Chlorphenoler
En gruppe af stoffer, der bl.a. indeholder nedbrydningsprodukter fra pesticider eller kan indikere forurening fra gasværker, lossepladser m.m
D
DMS: er et nedbrydningsprodukt fra svampemidlerne tolylfluanid og dichlofluanid, der er blevet brugt til bekæmpelse af svampesygdomme i produktionen af frugt, bær, tomater og prydplanter samt som bejdsemiddel og i træbeskyttelsesmidler og udendørsmaling. 1,2,4-triazol er et nedbrydningsprodukt fra en række triazol-svampemidler med udbredt landbrugsmæssig anvendelse.
Kortet viser den geografiske udbredelse af DMS i almene vandværkers indvindingsboringer. Boringerne er opdelt i tre koncentrationsintervaller, hvor DMS er påvist mindst én gang over grænseværdien (>0,1 µg/l), mindst én gang under grænseværdien (0,01-0,1 µg/l), eller ikke er påvist (under detektionsgrænsen, typisk <0,01µg/l).
Drikkevands kvalitet: Miljø og Fødevareministeriet har fastsat grænser på hvad drikkevand må indholde på ledningsnettet.
E
Enterokokker: er tarmbakterier ‐ fækale streptokokker, og forekomst indikerer lige som E. coli fækal forurening med vand fra kloak, mødding eller lignende. Efter en overgangsperiode på to år måles enterokokker kun ved forekomst af E. coli. Afgang, værk: i.m. pr. 100 ml (ikke målelig). Ledningsnet: i.m. pr. 100 ml (ikke målelig).
Escherichia coli (E. coli): forekommer i varmblodede dyrs og menneskers tarmkanal, og forekomst i drikkevand indikerer en frisk forurening med tilløb fra kloak, septiktank, mødding, gylletanke og lignende med deraf følgende risiko for tilstedeværelse af sygdomsfremkaldende bakterier. Parameteren blev i tidligere bekendtgørelser kaldt "Termotolerante coliforme bakterier". Afgang, værk: i.m. pr. 100 ml (ikke målelig). Ledningsnet: i.m. pr. 100 ml (ikke målelig).
F
Forfor: Totalt fosforindhold, P Forekomst af fosfor i såvel råvand som rentvand kan være tegn på forurening ‐ som følge af tilløb af overfladevand/spildevand, men kan også have en geologisk oprindelse. I navnlig dybe boringer med et vist jernindhold vil en del af jernet ofte være bundet som fosfat, som i så fald vil blive tilbageholdt i filtrene, hvis disse fungerer tilfredsstillende. Der bør derfor ikke forekomme fosfor i rentvand, ej heller som spor. Bemærk, at parameteren angiver indholdet af fosfor P, hvor den tidligere kunne være opgivet som fosfat PO43‐. Afgang, værk: Max. 0,15 mg P/l. Ledningsnet: Max. 0,15 mg P/l.
Farvetal: Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldes som regel et højt indhold af organisk stof ‐ humus ‐ og vil derfor også blive konstateret senere i analysen ved en høj NVOC‐værdi. Afgang, værk: Max. 5 mg Pt/l, dog kan 10 mg Pt/l tillades, hvis farven skyldes humus. Ledningsnet: Max. 15 mg Pt/l.
Fluorid: FIndhold af fluorid i drikkevand virker forebyggende over for caries ‐ huller i tænderne, og tandlæger mener, at det gunstigste indhold til dette formål er cirka 1,2 mg/l. Til gengæld anses et blot lidt højere indhold for at være sundhedsskadeligt. Afgang, værk: Max. 1,5 mg F/l. Ledningsnet: Max. 1,5 mg F/l.
G
H
Hårdhed her skal indsættes et link til hårdheds kapitlet
I
Ilt, O2: Som beskrevet under de foregående parametre iltes vandet under vandbehandlingen for at kunne frafiltrere jern og mangan samt omdanne ammonium, og denne iltning skal være så kraftig, at der på ledningsnettet stadig er 5 mg/l ilt tilbage. Ilten sikrer vandets velsmag og forhindrer vækst af bakterier, der kan vokse under iltfrie ‐ anaerobe ‐ forhold. Ledningsnet: Min. 5 mg O2/l.
Inddampningsrest: er et samlet udtryk for vandets indhold af opløste salte. Det er karakteristisk, at grundvand har en højere værdi end overfladevand. Et vist indhold af salte medvirker til at gøre vandet velsmagende, men overskrides kravværdien, er vandet som regel ikke anvendeligt til drikkevand. Afgang, værk: Max. 1500 mg/l. Ledningsnet: Max. 1500 mg/l.
J
Jordledning: fra skel og ind til ejendom. Det er grundejerens ansvar at vedligeholde jordledningen
Jern, Fe: er det stof, som man først og fremmest ønsker at fjerne ved vandbehandlingen, idet for højt indhold i det rene vand giver de mest iøjnefaldende gener: aflejringer i ledningsnet og armaturer, gener ved tøjvask og ved afsætninger i kummer og vaske, dårlig smag og uklarhed. Forhøjet jernindhold er dog sjældent sundhedsskadeligt, selv om der under uheldige omstændigheder ‐ iltfrie forhold ‐ kan skabes mulighed for vækst af jernbakterier. Visse steder i landet kan jernet være humint bundet ‐ det vil sige bundet til organiske humussyrer, og det kan da være vanskeligt ved en traditionel luftning og filtrering at fjerne jernet fuldstændig. Afgang, værk: Max. 0,1 mg Fe/l. Ledningsnet: Max. 0,2 mg Fe/l.
K
Kalium, K+: Forekomst af kalium i drikkevand kan være et tegn på forurening, men der er i øvrigt ingen smags eller sundhedsmæssige ulemper ved forhøjet kaliumindhold.
Afgang, værk: Max. 10 mg K/l. Ledningsnet: Max. 10 mg K/l.
Kimtal ved 22° C: Dette kimtal giver udtryk for antallet af ”kuldeelskende” bakterier -jord og vandbakterier, forrådnelsesbakterier m.fl., der kan være naturligt forekommende i naturen, og som lever af vandets indhold af organisk stof. De er sjældent sygdomsfremkaldende, men må dog ikke forekomme i for stor mængde, bl.a. af hensyn til svage personer. Det er vigtig at iagttage pludselige ændringer i kimtallet.
Afgang værk: max 50 pr. ml. og Ledningsnet: max 200 pr. ml.
Klorid, Cl-: For højt kloridindhold kan give smagsproblemer ‐ vandet smager salt ved ca. 400 mg/l, risiko for korrosion med deraf følgende opløsning af tungmetaller, tæring i varmtvandssystemer med mere. Specielt i Danmark, hvor der er mulighed for saltvandsindtrængning og saltholdige jordlag, er det vigtigt at holde kloridindholdet i hver enkelt boring under kontrol.
Afgang, værk: Max. 250 mg Cl/l. Ledningsnet: Max. 250 mg Cl/l.
L
Ledningsevne: eller konduktivitet er som inddampningsresten (se nedenfor) et udtryk for vandets indhold af opløste salte og benyttes som en hurtigmetode til kontrol af saltindhold.
Afgang, værk: Min. 30 mS/m. Ledningsnet: Min. 30 mS/m.
Lugt og smag: Drikkevand skal være velsmagende og frit for lugt, bortset fra lugt og smag af eventuel klor. Lugt og smag angives på vandanalysen som en subjektiv bedømmelse. Temperatur For høj temperatur på drikkevandet påvirker smagsindtrykket og kan give risiko for bakterievækst. Der er ikke vandkvalitetskrav til temperaturen, men en bemærkning i bekendtgørelsen: "Det bør tilstræbes, at vandet højst er 12° C ved taphanen".
M
Magnesium, Mg2+: er en hårdhedsdanner sammen med Calcium. For højt indhold kan give smagsproblemer og kan virke svagt afførende.
Afgang, værk: Max. 50 mg Mg/l. Ledningsnet: Max. 50 mg Mg/l.
Mangan, Mn: forekommer ofte sammen med jern og forårsager ligende ulemper som jern, men i mindre mængder. Mangan på ledningsnette kan vise sig som et sort, lidt olieagtigt fedtet stof. Det behandlede vand bør derfor være helt mangan frit.
Afgang, værk: Max. 0,02 mg Mn/l. Ledningsnet: Max. 0,05 mg Mn/l.
Metan, CH4: Metan er en lugtløs, eksplosiv luftart, der forekommer i råvandet visse steder i landet. Den skal fjernes tidligt i vandbehandlingen ved luftning eller blæsning, da den kan give især bakteriologiske problemer i vandværket. Afgang, værk: Max. 0,01 mg CH4/l (ikke målelig). Ledningsnet: Max. 0,01 mg CH4/l (ikke målelig).
N
Nitrat, NO3-: For stort indhold af nitrat i drikkevand kan være sundhedsskadeligt, navnlig for spædbørn, idet nitrat i børns fordøjelsessystem bevirker, at ilttilførslen via de røde blodlegemer nedsættes, og børnene bliver "cyanotiske" ‐ "blå" ‐ børn. Der er desuden påvist en vis forøgelse i antallet af mavekræfttilfælde hos patienter fra områder med forhøjet nitratindhold i drikkevandet. Nitrat i rentvand, i mængder mindre end 5‐10 mg/l, er normalt og stammer som regel fra ammoniumomsætning (se "Ammonium"). Nitrat i råvand kan ‐ sammen med forekomst af nitrit ‐ være tegn på forurening, og vandet må i så fald vurderes med omtanke. Visse steder i landet kan forekomst af nitrat dog være af geologisk oprindelse, blandt andet på grund af nedsivning gennem jordlag, der ikke reducerer eller tilbageholder nitrat. Det er da vigtigt at holde skærpet opsyn med vandets mikrobiologiske tilstand, fordi organiske mikroforureninger, specielt pesticider, så også vil kunne forekomme. Afgang, værk: Max. 50 mg NO3/l. Ledningsnet: Max. 50 mg NO3/l.
Nitrit NO2-: Nitrit i vand er som regel en ustabil forbindelse, der stammer fra omdannelsen af ammonium på den ene eller anden måde. Hvis nitrit påvises, selv som spor, i en frisk prøve af råvand, er det et tegn på forurening og mikrobiologisk aktivitet. Forekomst af nitrit i rent vand behøver derimod ikke at betyde forurening, men kan forekomme under visse driftsforhold. Højt nitritindhold kan virke hæmmende på blodets iltoptagelse.
Afgang værk: max 0,01 mg/l
NVOC: er en engelsk forkortelse for Non Volatile Organic Carbon ‐ ikke flygtigt organisk kulstof ‐ og er en såkaldt samleparameter, det vil sige en størrelse, der angiver forekomst af flere forskellige stoffer eller stofgrupper, hvori kulstof indgår som organisk kulstof. Som oftest er NVOC udtryk for naturlig forekomst af blandt andet humusstoffer, men kan også være et tegn på forurening. NVOC erstatter det tidligere målte "permanganattal". Afgang, værk: Max. 4 mg C/l. Ledningsnet: Max. 4 mg C/l.
Natrium, Na+: forekommer som regel sammen med klorid eller bikarbonat, afhængig af vandtypen. Forhøjet natriumindhold giver saltsmag og indvirker muligvis på blodtrykssygdomme. Afgang, værk: Max. 175 mg Na/l. Ledningsnet: Max. 175 mg Na/l.
O
P
pH: er et udtryk for vandets surhedsgrad, således at en pH‐værdi på 7 svarer til neutral
reaktion, over 7 er vandet basisk eller alkalisk, og under 7 er det surt. Afgang, værk: 7‐8,5.
Q
R
Rentvands kvalitet: Miljø og Fødevareministeriet har fastsat grænser på hvad drikkevand må indholde når det forlader vandværket, denne kvalitet er lidt bedre end den der må være på ledningsnettet.
Råvands kvalitet: Der er som sådan ikke nogen grænse værdier på vandkvaliteten når den bliver pumpet op af jorden, så det er optil den enkelte vandforsyning at sikre, at den vandkvalitet når vandet er transformeret fra Råvand til Rentvand overholder de tilenhvertid gældende grænseværdier bestemt af Miljø og Fødevareministeriet.
S
Sulfat, SO42-: Forhøjet sulfatindhold kan som klorid give smagsproblemer samtidig med, at det i forbindelse med magnesium virker afførende. Desuden kan sulfat under uheldige omstændigheder reduceres til den ildelugtende og giftige luftart svovlbrinte, for eksempel under iltfrie forhold i varmtvandssystemer. Afgang, værk: Max. 250 mg SO4/l. Ledningsnet: Max. 250 mg SO4/l.
Svovlbrinte, H2S: Svovlbrinte er en ildelugtende ‐ som rådne æg ‐ og giftig luftart, der forekommer i visse råvandstyper, og som skal fjernes tidligt i vandbehandlingen ved iltning. Som beskrevet under "Sulfat", kan svovlbrinte opstå under uheldige forhold på ledningsnettet navnlig i varmt vand. Afgang, værk: Max. 0,05 mg H2S/l (ikke målelig). Ledningsnet: Max. 0,05 mg H2S/l (ikke målelig).
T
Turbiditet: Ordet turbiditet kan på dansk kaldes uklarhed og måles i enheden FTU = Formazin Turbidity Units, der refererer til nogle standardopløsninger med formazin. Høj turbiditet betyder, at vandet er uklart. Uklarhed kan måske ikke umiddelbart registreres med det blotte øje, da det kan dreje sig om fine partikler ‐ kolloider. Hvis det behandlede vand har for højt jern‐ eller manganindhold, vil det også registreres som forhøjet turbiditet. Afgang, værk: Max. 0,3 FTU. Ledningsnet: Max. 1 FTU.