FAQ Spørgsmål/svar og gode råd

Her kan du finde svar på de oftest stillede spørgsmål samt gode råd

Hvornår skal jeg aflæse min vandmåler?

Din vandmåler er fjernaflæst, så du behøver ikke at aflæse den til Greve Vand. Men det er vigtigt at holde øje med sit forbrug, særligt når vi taler om utætheder i din installation: sikkerhedsventil i varmtvandsbeholdere, rindende toiletter, dryppende vandhaner, utæt jordledning etc. 

Hvad skal jeg kontrollere inden udskiftningen af min vandmåler

For at montørerne kan skifte din vandmåler, er det nødvendigt for dem at kunne lukke for vandet imens. Det er dit ansvar, at afspærringsventilerne fungerer korrekt, så der kan lukkes for vandet. Læs hvordan du tjekker dette her

Jeg har rødt vand i min vandhane

Det skyldes at der er kommet okker i din installation, og du skal bare skylle på din vandhane indtil vandet bliver klart igen. Husk at tage det lille filter af tuden på din vandhane og rens det hvis der er små partikler idet. En rigtig god ting er også at kigge på vaskemaskinen hvis den har trukket vand ind. 

Vandet er ikke sundhedsskadeligt men blot et æstetisk problem, læs mere om rødt vand her

Må jeg vande græs og have?

Vandværkerne i Greve Kommune er enige om følgende regler for havevanding:

Græsplæner må ikke vandes. En tørkeramt græsplæne bliver grøn igen, når der kommer regn.

Der må ikke bruges automatiske havevandere. Anskaf en regnvandstønde til opsamling af regnvand til vanding. 

Man må gerne håndvande sine blomster, dette skal bare gøres i tidsrummet når solen ikke skinner direkte på blomsterne. 

For yderligere information henvises til: regler 

Hvor finder jeg min stophane?

Den kan være svær at finde, så vi har lavet en særskilt informationsside til svaret på dette spørgsmål. Læs mere om din stophane her. 

Hvad er vandets hårdhedsgrad?

Den er mellem 20-22 dH - læs mere om vandets hårdhedsgrad.

Hvad hvis jeg ikke har varmt vand?

Greve Vand leverer det kolde vand. Opvarmningen af vandet sker via en varmkilde, f.eks. gasfyr, fjernvarme eller andet. Har du ikke varmt vand er det din varmekilde, der skal tilses.  

Hvad er vandtrykket hvor jeg bor?

Vandtrykket varierer over døgnet og bliver mindre når man kommer længere væk fra vores 2 vandværker. Men et normalt tryk er mellem 2,7 og 3,5 bar. 

Hvis du kan fylde 1 l. (1000 ml.) koldt vand i en beholder inden for 10 sek. +/- 2 sek. så har du en tilfredsstillende vandtilførelse. Prøven skal tages på den første aftapningshane efter indførelse af jordledning.

Hvis du har installeret et blødgøringsanlæg kan testen tage lidt længere tid, da rørene omkring blødgøringsanlægget oftere er snævre end vandrørene og dermed nedsættes trykket efter anlægget. Tilsvarende vil en vandsparehane - helt naturligt - medføre at vandet kommer langsommere ud af hanen og det vil derfor tage længere tid at fylde beholderen.

Greve Vand kan ikke påtages sig ansvaret for om der er aftapningshaner internt i huset som ikke kan fylde en 1000 ml. beholder indenfor tilfredsstillende tid eller om det varme vand heller ikke kan leveres i tilfredsstillende mængder. Greve Vand ansvar er ved vandmåleren. 

Jeg har spørgsmål til spildevand/afledningsbidrag

Greve Vand tager sig kun af det rene vand, så vi kan desværre ikke hjælpe med spørgsmål vedr. spildevand, vi henviser til KLAR Forsyning på telefon 56 65 22 22.

Jeg har haft et stort vandspild. Hvad skal jeg gøre?

Du kan læse nærmere om regler for eftergivelse af vandspild ved at klikke her.

Hvordan virker min elektroniske vandmåler?

Du kan læse mere om din vandmåler her

Billedet viser hvordan vi får elektroniske forbrugerdata fra måler til forbruger
Fjernaflæsningssystemet fra måler til forbruger data
Hvordan løfter jeg låget på min målerbrønd?

Husk når låget sættes på plads at de 2 pile er overfor hinanden:

Billedet viser låget hvor de 2 pile er overens således at man kan lukke låget

Låget åbnes med en vandpumpetang:

Låget åbnes med en papegøjetang:

Videoen viser hvordan man simpelt åbner låget med en pagagøjetang
Der er vand i min målerbrønd, er der noget som er utæt?

Hvis der er lidt vand i bunden af målerbrønden og der ikke er bevægelse på overfladen, så er det med stor sandsynlighed grundvand som står i bunden af brønden. Brønden har ingen bund andet en jorden. 

Målerbrønden er blot et plastik rør, som sættes i jorden og stikker ca. 120 cm. ned i jorden. Den forbinder stikledningen (vandforsyningen) med jordledningen (matrikel ejeren) og der isættes en vandmåler umiddelbart under låget.

billedet viser en ny nedsat målerbrønd, røret er ikke lukket i enderne
billedet viser en målerbrønd under nedsættelse

Hvis vandet er over vandmåleren (bare rolig vandmåleren er vandtæt) eller vandet løber ud af brønden i toppen, så kan det være tegn på utæthed. Du kan se via Mit Forbrug eller direkte på vandmåleren om der løber vand igennem måleren. Der er også tilfælde hvor grundvandet bare står højt og at der derfor altid er vand i bunden eller over måleren.

Hvis måleren er aktiveret selvom der ikke er noget forbrug i huset, så er det tegn på utæthed efter måleren, og du skal tilkalde en autoriseret VVS.

Hvis måleren ikke er aktiveret så skal du tilkalde Greve Vandværk. 

billedet viser en målerbrønd som er utæt, vandet står op over vandmåleren
billedet viser en vandmåler som er oversvømmet pga. utæthed i målerbrønden

Fandt du det søgte ellers kontakt vandværket via vores kontaktformular https://grevevand.dk/kontakt eller på telefon 43 90 81 00. Vores telefontid er mandag - fredag kl. 10 - 12 & 13 - 14

Min regning

Hvad koster vandet?

1 m3 vand koster i 2024 kr. 24,25 incl. moms. Find priser her

Hvornår skal jeg betale min vandregning?

Vandregning udsendes 2 gange årligt:

I februar måned udsendes vandregning dækkende årsopgørelse for foregående kalenderår samt aconto 1. halvår for indeværende år. Vandregningen er forfalden 3. marts.

I august måned udsendes vandregning dækkende aconto 2. halvår for indeværende år. Vandregningen er forfalden 3. september.

Hvordan modtager jeg min vandregning?

 

Opkrævningsmåder:

Er du tilmeldt betalingsservice vil regningen fremgå af betalingsoversigten i henholdsvis marts og september måned.

Er du ikke tilmeldt betalingsservice og har vi en mailadresse registreret, vil regningen blive tilsendt på mail. Det er derfor vigtigt, at du husker, at opdatere din mailadresse, såfremt den skulle blive ændret.

Er du ikke tilmeldt betalingsservice og har vi ikke en mailadresse, vil regningen blive tilsendt med posten.

Jeg er lige flyttet ind i mit hus og modtager en vandregning

Når vi får besked fra ejendomsmægleren om at der er sket ejerskifte på en ejendom, udarbejder vi en slutopgørelse til tidligere ejer og fremsender en aconto vandregning til den nye ejer af ejendommen.

Aconto vandforbruget er fastsat ud fra et gennemsnitligt vandforbrug, da vi ikke kender jeres familie størrelse og forbrugsmønster. Greve Vand sætter som hovedregel aconto årsforbruget til 108 m³ hos nye vandaftagere.

Fandt du det søgte ellers kontakt vandværket via vores kontaktformular https://grevevand.dk/kontakt eller på telefon 43 90 81 00. Vores telefontid er mandag - fredag kl. 10 - 12 & 13 - 14

Gode Råd

Sikkerhedsventil på varmtvandsbeholder, det kan blive dyrt ikke at ...:

teste funktionaliteten min. 1 gang om året samt jævnligt kontrollere at der ikke løber vand ud af denne. Læs mere om hvad en forbruger har måtte betale pga. manglende opmærksomhed her 

Når vandrøret bliver utæt så er det godt at have husket at motionere ventilerne på din installation

Der sidder en ventil før og efter vandmåleren, enten i målerbrønden eller inde i huset. Disse ventiler skal motioneres jævnligt og min. 1 gang om året. Hvis man husker dette, så virker ventilerne i rigtig mange år, og man kan derfor lukke for ventilen, hvis uheldet skulle være ude. Det kan spare dig for vandskader.

Et godt råd er: når du tager på ferie eller forlænget weekend, husk at lukke for vandet på begge ventiler, om de sidder inde i huset eller i målerbrønden, så er ventilerne blevet motioneret op til flere gange om året.

Placering af flotte krukker oven på målerbrøndsdækslet, hvorfor er det ikke smart?

Nede i målerbrønden sidder der en fjernaflæst måler, som sender med radiobølger. Hvis der står en fin krukke oven på dækslet, så kan radiobølgerne ikke komme ud af målerbrønden, og så er måleren ikke længere fjernaflæst, og du kan ikke følge dit forbrug på din app eller computer og vi skal bruge ressourcer på at skaffe data fra din måler.

Hvordan undgår du rødtvand når du fylder: stort badekar, jacuzzi, badebassin og svømmepøl

For at undgå unødvendige gener af rødt vand, så skal du fylde disse bassiner stille og roligt, på den måde så risikere du ikke at rive okker med og risikere at du fylder det i dit bassin. Hvis du åbner op på fuldtryk og gør det over en længere tid f.eks. 10 min, så risikerer du at løsrevnepartikler laver en sneboldseffekt i vandrørene og så kommer der rødt vand i bassinet, vaskemaskine og toiletter. Hvis du så også bruger det varme vand på samme måde, så kommer risikerer du også okker i varmeveksleren. Greve Vand kan ikke garantere for at der ikke kommer rødt vand alligevel, så der er altid risiko for at få rødt vand i sin installation.

Natvandforbruget er godt til at kontrollere om din installation er tæt

Vandet er dyrt (ca. 54 kr. pr. m3)og en begrænset ressource, så derfor er det rigtig godt at kontrollere om ens installation er tæt. Det gør du bedst om natten eller i dagtimerne når der ikke er nogen hjemme. Hvis din aktivitets sensor på vandmåleren løber, så bliver der brugt vand i din installation. 

Husk også at kontrollere din sikkerhedsventil på varmtvandbeholderen eller vandslanger koblet til udendørhanen.

Vandspild er dyrt
skema over komponenter som bliver utætte i huset